skip to Main Content
Akut og planlagt opholdssted for familier, børn og unge
Holmegaardshuset - mål og delmål

Udviklingsmål- mål og delmål og metode set i et udviklingsperspektiv

Holmegaardshuset arbejder med mål for borgerne, målene tager udgangspunkt i borgerens handleplan.  Overordnede mål såvel som delmål, mikromål benyttes aktivt til at understøtte borgerens udvikling og trivsel. Målene udspiller sig på forskellige niveauer. Der arbejdes ud fra kommunens handleplan, såvel som der arbejdes ud fra Socialtilsynets kvalitetsmodel. Holmegaardshuset arbejder indgående, og sammen med borgeren om, at gøre målene håndgribelige, og støtte borgeren i at indfri målene og få succes.

Beboerne inkluderes i processerne, når vi arbejder med mål

Når borgeren ankommer til Holmegaardshuset, følger der en handleplan. Målene i handleplanen benyttes i et aktivt samspil med borgeren. Målene gøres håndgribelige, ved at der sammen med borgeren udarbejdes mikromål.
I den tidlige fase er det derfor essentielt, at målene giver mening, og at borgeren forstår, hvad målene indebærer.

Borgeren skal have kendskab til metoderne og tilbuddene som tilbydes på vejen til at nå målene. På den måde skabes der sammenhæng mellem metoderne og målene. Borgerens støttes og guides i processen med fokus på muligheder.

Borgerne tilbydes kontinuerligt udviklingssamtaler, der arbejdes med gennemsigtighed, mål, delmål og mikromål følges løbende op. Dette ift. hvilke mål som er nået, og hvad der fortsat er behov for at arbejde med, samtidig med at fokus er på de opnåede succeser.

Målene sikrer kvalitet i vores arbejde

Socialtilsynet fører tilsyn med alle opholdssteder. Holmegaardshuset arbejder med mål for beboerne, som understøtter kvalitetsmodellen.

  • Uddannelse og beskæftigelse: skolegang og inklusion i samfundet. Hvilke mål er vigtige for, at borgeren får en uddannelse eller får et arbejde?
  • Selvstændighed og relationer. Borgeren skal have mulighed for at udvikle sig personligt bl.a. ved at danne relationer, således at borgeren oplever livskvalitet
  • Sundhed og trivsel (både fysisk og mentalt). Motion af både hjerne og krop, naturligt forhold til alkohol og rusmidler, forebyggelse af vold, forebyggelse af magtanvendelser, mistanke om overgreb.

Beboerne skal i så vidt omfang som muligt inkluderes i samfundslivet, og her spiller uddannelse og beskæftigelse en central rolle. Uddannelse og skolegang ligger grobund for at få et arbejde – og begge dele er betydningsfulde for vores identitet og inklusion i samfundet. For børn spiller skolegangen en væsentlig rolle i forhold til udvikling og læring. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes med mål, som understøtter barnets parathed.

Et andet mål handler om at leve et selvstændigt liv og indgå i sociale relationer efter egne ønsker og behov. Der arbejdes med udvikling af sociale kompetencer, egen rolle i den sociale arena. Der fordres og muliggør deltagelse i sociale aktiviteter og fællesskaber.

Grundlæggende er borgerens fysiske og mentale velbefindende også essentielt. Der er fokus på borgerens værdighed, autonomi og integritet. Samtidigt med en tilpas forstyrrelse der sikrer udvikling.

Holmegaardshuset dokumenterer løbende arbejdet med ovenstående temaer og tilhørende mål.

Sonja har levet i omsorgssvigt

Sonja er fire år og anbragt på Holmegaardshuset, fordi der har været flere episoder med vold  i hendes hjem, ligesom der var mistanke om, at Sonja ofte var overladt til sig selv, at hun ikke imødekommes de basale behov.

Naboen havde tilkaldt politiet, fordi hun kunne høre Sonjas mor og kæreste slås, råbe og skrige. Naboen havde længe været bekymret for Sonja, da de ofte hørte Sonja græde længere tid ad gangen, de hørte råb fra Sonjas hjem. En nat var det rigtig slemt og naboen ringede til politiet.

Politiet tilkalder kommunens sociale døgnvagt, da de kan se, at Sonja har mærker på arme og i ansigtet, hun sidder i sin seng helt krøbet sammen, hendes krop ryster. Sonjas mor er forslået i ansigtet og hun er desuden påvirket af alkohol. Kommunen vurderer at Sonja er truet på sin sikkerhed og trivsel, hvorfor det besluttes, at hun akut anbringes udenfor hjemmet.

Da Sonja ankommer til opholdsstedet en nat i december måned er hun iklædt en kort kortærmet bluse, en tynd jakke, tynde gamacher og et par gummisko med huller i. Sonja fremstår usoigneret, hendes hud er marmoreret, anspændt tonus, neglene er sorte, og hun har puds i øjnene.

Sonja fremstår spinkel og lav i forhold til hendes alder. Sonja smiler hele tiden til alle hun ser, hun har en rynket pande, hun er ukritisk overfor fremmede, ved ankomsten går hun hen imod den medarbejder, der skal være hendes primærpædagog, og krammer hende.

I løbet af de første dage observeres det, at Sonja er overtilpasset. Det betyder, at hun tilpasser sig omgivelserne, at hun ikke mærker egne behov. Hun siger aldrig fra over for andre børn og voksne, men gør, hvad andre synes hun skal gøre. Hvis Sonja slår sig, går hun videre uden reaktion, hun søger ikke trøst.

Sonja har generelt svært ved at udtrykke sine behov – hun kan eksempelvis ikke mærke, om hun fryser eller sveder, og om hun er sulten eller ej. Sonja spørger aldrig efter mad og virker overrasket, hver gang der sættes mad på bordet.

Sonja kender ikke madvarer som tomater, agurk og rugbrød. Hun kender til pølsebrød og pizza. Hun sætter sig op til bordet, straks der sættes mad på og begynder at spise, hun spiser meget, hun stopper ikke med at spise før hun støttes i at stoppe for ikke at få ondt i maven.

Sonja har sproglige udfordringer. Det er svært for hende at gøre sig forståelig, fordi hun endnu ikke mestrer sproget alderssvarende. Det vurderes, at Sonjas sproglige udvikling svarer til en toårig.

Hvordan arbejdes der med mål i Sonjas tilfælde?

Kommunen sender en handleplan med mål for Sonjas ophold på opholdsstedet.

Heri fremgår;

  1. Sonja skal sikres en tryg og forudsigelig hverdag, hvor hun udvikler tillid til voksne, mental og fysisk omsorg
  2. Sonja skal sikres en alderssvarende sproglig udvikling
  3. Sonja skal have bearbejdet de traumatiske oplevelser i hjemmet og der skal arbejdes med hendes tilknytningsmønster

Holmegaardshuset arbejder ud fra målene i handleplanen.

På behandlingsmøde arbejdes der med afsæt i målene, og der drøftes og laves aftaler for, hvilke metoder der skal benyttes for at sikre Sonjas fremrettede udvikling og trivsel.

Et eksempel på delmål og metode ift. ovenstående kunne se ud således;

Mål: Sonja skal sikres mod vold og opleve en tryg hverdag med dagstruktur og mental og fysisk omsorg

Delmål:

  1. A) Sonjas dag skal være forudsigelig for hende, strukturen skal være genkendelig, hun skal opleve trygge puttesituationer med rutiner og gentagelser. Hun skal sove igennem om natten.
  2. B) Sonja skal lære at mærke sult og mæthedsfornemmelse.
    C) Sonja skal opleve imødekommende voksne, og Sonja skal lære at knytte sig til bestemte voksne og erfare, at voksne har ansvaret for hendes trivsel.

Hvordan sikrer vi, at målene nås?

Der udarbejdes en dagsstruktur og ugeplan, der sikrer Sonja en sund trivsel og udvikling. På behandlingsmøderne evalueres løbende på indsatserne for at sikre, at Sonja kommer i bedre trivsel.

Sonja mødes i sine mikrosignaler. For eksempel når hun viser små signaler på sult, tilbydes hun med det samme mad.

Sonja tilbydes genkendelige puttesituationer. Godnathistorie og godnatsang, personale bliver hos hende, til hun sover, hun ses til i løbet af natten. Hvis hun vågner, tilbydes hun omsorg, hvis hun er sulten, får hun mad.

Personalet regulerer Sonja i spisesituationer i en omsorgsfuld tilgang. Hun støttes i at mærke, hvornår hun er mæt.

Back To Top